Lærerværelset


 

Årets tyske Oscar-kandidat byder på en sand tour-de-force-præstation af "Babylon Berlin"-skuespilleren Leonie Benesch i rollen som den unge folkeskolelærer, Carla, der har en (alt for, viser det sig) idealistisk tilgang til lærergerningen. Da en dreng med tyrkisk baggrund anklages for at stå bag en række tyverier på skolen, ydmyges han efter noder foran hele klassen. Carla beslutter sig imidlertid for at undersøge sagen nærmere, og ved hjælp af kameraet på sin computer bibringes hun helt anden viden, end den skolen har ageret på baggrund af. Hvilket afføder nye dilemmaer med store konsekvenser. "Lærerværelset" var den helt store vinder til German Film Awards 2023, hvor filmen vandt for Bedste Film, Bedste Instruktion, Bedste Manuskript, Bedste Kvindelige Skuespiller og Bedste Klip.

"Tysklands Oscar-bidrag 2024. Må skrives på pensumlisten som en af årets vigtige film." Peter Wivel, Filmmagasinet Ekko (5 stjerner)

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 98 min.

 

 

 
Kalender
Der blev ikke fundet nogle forestillinger.