I fars hænder


 

Det kan være nødvendigt at besøge fortiden for at få en god fremtid.

For 17 år siden blev Svens far, keramikeren Niels, fundet frosset ihjel i en snedrive få kilometer fra deres hjem. Der lå en vodkaflaske nær liget. Det tragiske dødsfald var enden på et intenst liv med store op- og nedture.

Sven og hans lillebror Emile har forsøgt at lægge opvæksten med den stærkt alkoholiserede far bag sig, men noget trækker i Sven. Han finder en kasse med breve, afstøbninger og mystiske lydoptagelser, faren har efterladt, og på trods af familiens advarsler begynder han at grave i fortiden.

Sven har et stærkt ønske om at konfrontere sin far med hans svigt, men hvordan gør man det, når han er død? Han forsøger på forskellig vis at vække ham til live og hyrer til sidst en skuespiller til at give faren krop, så han kan genskabe episoder fra sin barndom. Undervejs bliver det store spørgsmål, Sven må stille sig selv, om han uvidende har fortsat farens indre kamp og er på vej i hans fodspor?

Instruktør: Sven Vinge
Producent: House of Real
Land: Danmark
Længde: 1 time og 18 min.
Sprog: Dansk

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 78 min.
    Dokumentar
    -